Oplevelser i Sønderborg

Der er mange gode oplevelser i Sønderborg, som er hovedbyen på Als. I dette område i det sydlige Danmark finder du især masser af spændende danmarkshistorie, men der er selvfølgelig mere at komme efter.

Byen har en lang række aktiviteter og seværdigheder, der appellerer til både lokale og besøgende. Et af de hyggeligste steder i Sønderborg er havnen, der er et livligt sted med restauranter, caféer og butikker.

Oplevelser i Sønderborg – det skal du se, gøre og lave

Vores forslag til, hvad du skal lave i Sønderborg er alsidige med aktiviteter og seværdigheder for både børn og voksne. Vi håber, du finder inspiration til din ferie uanset om du er til f.eks. smuk natur, aktiv ferie eller kunst, kultur og historie.

1. Besøg Sønderborg Slot

Sønderborg Slot har masser af spændende danmarkshistorie. Slottet kan spores til det 12. århundrede og fungerede bl.a. som kongeslot og var hjemsted for hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

Slottet har en imponerende beliggenhed ved Als Sund og fungerer nu som museum og besøgscenter, hvor du kan få lære mere om slottet og se udstillinger, der omhandler områdets og byens kultur og historie.

Et spændende sted, der absolut hører til de bedste oplevelser i Sønderborg. Du kan læse mere om åbningstider og aktuelle udstillinger på slottets hjemmeside.

2. Lær om historien ved Dybbøl Mølle

Det historiske område omkring Dybbøl Banke spiller en central rolle i Danmarks krigshistorie. Her fandt Slaget ved Dybbøl sted under Treårskrigen i 1864.

Du kan besøge Dybbøl Mølle, hvor der er lavet et spændende museum med en række udstillinger, der fortæller historien om begivenhederne. Læs mere om hvad du kan opleve hos Historiecenter Dybbøl Banke.

3. Nyd et lækkert ophold på Alsik Hotel & Spa

Det superlækre Alsik Hotel & Spa på havnen er et perfekt valg til dit ophold i Sønderborg. Det moderne hotel tilbyder topservice, dejlige værelser, michelinrestauranten Syttende og en af Danmarks bedste spa.

Intet er overladt til tilfældighederne på Alsik Hotel, der er på listen over Danmarks bedste spahoteller og Danmarks bedste gourmethoteller – imponerende! Læs mere om Alsik Hotel & Spa for at se priser og værelsestyper.

4. Lær om det tyske mindretal på Deutsches Museum Nordschleswig

Deutsches Museum Nordschleswig fokuserer på at formidle historien og kulturen om det tyske mindretal i Nordslesvig. Du kan bl.a. se udstillinger om  lære mere om historie, traditioner og kulturelle begivenheder.

Der er både faste og skiftende udstillinger på Deutsches Museum Nordschleswig, der er lærerigt, interessant og bestemt tankevækkende. Du kan se mere på museets hjemmeside.

oplevelser i sønderborg
Dybbøl Mølle er et vigtigt historisk sted

5. Tag med til et arrangement på Alsion

Koncertsalen Alsion er et moderne kulturcenter i Sønderborg. Her arrangeres der hvert år masser af spændende arrangementer som f.eks. teater, koncerter, stand-up og foredrag.

Alsion er desuden hjem for to store kunstværker af den verdensberømte kunstner Olafur Eliasson. Klik ind på Alsions hjemmeside for at se arrangementer under dit ophold i Sønderborg.

6. Nyd en dejlig strandtur

Der er ikke langt fra Sønderborg til nogle af områdets gode strande, hvor du kan få sol på kroppen eller snuppe en forfriskende dukkert. På Als kan du køre ned til Skovmose, der har en længere sandstrand med badebro.

På den nordlige del af Als er Købingsmark Strand nok det bedste bud på en god strand, men også tæt på Sønderborg er der bademuligheder. F.eks. Fluepapiret og Den Sorte Strand, der har en dejlig lang badebro. Tjek de 5 baderåd her inden du hopper i bølgerne.

7. Forkæl dig selv – tag på en dejlig miniferie

Er du typen, der godt kan lide at have det meste arrangeret hjemmefra, når du tager på ferie, så skal du booke et pakkeophold. Her har du udover overnatningen som regel også flere måltider og fordele inkluderet.

Du kan f.eks. se nærmere på det dejlige Hotel Sønderborg Strand (inkl. 3-retters menu) og Scandic Sønderborg, hvor du bl.a. har adgang til swimmingpool. Du kan som regel vælge ophold af 2-5 dages varighed.

8. Bliv klogere på naturvidenskaben i Universe Science Park

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark med fokus på naturvidenskab, teknologi og innovation. Stedet hører til virksomheden Danfoss og tilbyder en række interaktive udstillinger og aktiviteter.

Du har mulighed for at udforske og lære om forskellige naturfænomener, astronomi, rumfart og meget mere. Universe Science Park har også en 3D-biograf, og du kan deltage i workshops og videnskabelige shows.

Universe Science Park er designet til at være sjovt og lærerigt på samme tid. Oplevelsesparken kan besøges af både børn og voksne, der har interesse for naturvidenskab og teknologi. Universe Science Park ligger tæt på Nordborg ca. 20 km fra Sønderborg.

Glamping er populært og en god måde at komme tæt på naturen

9. Se Gråsten Slot (og tag med på en omvisning)

Det fine Gråsten Slot blev opført i 1600-tallet som jagtslot. I 1935 fik kongefamilien brugsret over slottet, og den har siden kvitteret med et årligt sommerbesøg.

Der er ikke adgang til selve slottet, men du kan besøge slotskirken, den kongelige køkkenhave og den flotte omkringliggende park. Du har også mulighed for at tage med på en omvisning – se mere her. Slottet ligger ca. 18 km vest for Sønderborg.

10. Se flot kunst i Augustiana Kunsthal & Kulturpark

I Augustenborg, ca. 5 km fra Sønderborg, kan du se flot nutidskunst i Augustiana Kunsthal & Kulturpark, der ligger i et pragtfuldt palæ omgivet af en velholdt park.

Du kan se værker af både danske og internationale kunstnere på både faste og skiftende udstillinger. Også i parken er der noget at kigge på – her kan du gå på jagt efter forskellige skulpturer og installationer. Se mere om Augustiana Kunsthal & Kunstpark.

11. Prøv glamping – det er superpopulært!

Glamping – glamourøs camping – er populært som aldrig før. Glamping handler om at bringe hotelværelsets luksus og komfort ud i den vilde natur. Du bor typisk i luksustelt, men glamping kan også være f.eks. luksusshelter, ombyggede beboelsesvogne og huse i trætoppene.

Ved Sønderborg kan du prøve at bo i luksustelt på Green Glamping, der ligger ca. 5 km fra centrum. Det er et populært sted, der får ros for de venlige værter og den gode morgenmad.

12. Hop på cyklen og kør ud i det blå

Fra Sønderborg har du et godt udgangspunkt for at opleve Als på cykel. Der er mange steder gode cykelstier, og du kan oplevelse smuk natur, hyggelige landsbyer og måske gøre stop ved gallerier og gårdbutikker.

Du kan tage på endagsture eller overnatte undervejs i shelter eller bed & breakfast. Du behøver ikke have din egen cykel med – den kan du leje i Sønderborg.

oplevelser i sønderborg
På en cykeltur rundt på Als kan du bl.a. besøge Mommark