Københavns bedste hoteller

københavns bedste hoteller

Københavns bedste hoteller er med få undtagelser store, dyre og har masser af faciliteter. Generelt er prisniveauet på overnatning skyhøjt i hovedstaden, men det er muligt at bo godt og billigt.

Læs mere herunder, hvor vi hjælper dig til at finde det bedste hotel til ferien i København, men først vores top 5 over de bedste oplevelser i hovedstaden.

1. Besøg Tivoli
Den verdensberømte forlystelsespark Tivoli er et must-see, uanset om du er til forlystelser, koncerter eller en gåtur i smukke omgivelser

2. Udforsk Nyhavn
Den farverige kanal flankeret af restauranter, barer og historiske bygninger er et ikonisk billede af København

3. Besøg Christiansborg Slot
Det imponerende slot er hjem for Folketinget, Højesteret og De Kongelige Repræsentationslokaler. Du kan bl.a. udforske slottets flotte sale, se ruinerne af Københavns Slot og gå op i tårnet for en fantastisk udsigt over byen.

4. Tag med på en kanalrundfart
Se byen fra vandet og nyd en afslappende tur gennem Københavns smukke kanaler med udsigt til flere af hovedstadens største seværdigheder.

5. Lær om historien på Nationalmuseet
Få et indblik i Danmarks historie og kultur på det imponerende museum, der har udstillinger om alt fra vikingeskibe til moderne kunst.

 

Nimb Hotel

Luksushotel centralt i København

Dyrt, men dejligt. Det legendariske Nimb Hotel ligger i forbindelse med Tivoli. Her skal du have den store tegnebog op af lommen, men hotellet får topanmeldelser af tidligere gæster.

Intet synes at være overladt til tilfældighederne på Nimb Hotel. Du kan vælge mellem flere forskellige værelsestyper, der alle har tv, elkedel, minibar, espressomaskine, pengeskab og premium sengetøj.

Af faciliteter finder du bl.a. spa, motionscenter, 2 barer/lounger, 5 restauranter og en indbydende swimmingpool på taget. Morgenmad er tilgængelig, og hotellet tilbyder desuden parkeringsservice. Nimb Hotel er ren luksus og et af Danmarks bedste hoteller.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

71 Nyhavn Hotel

Fantastisk anmelderrost hotel med god beliggenhed

For enden af hyggelige Nyhavn ligger et af Københavns bedste hoteller. Der er tale om 71 Nyhavn Hotel, der ligger i en af havnens gamle lagerbygninger.

Med bjælker i loftet er man ikke i tvivl om, at man befinder sig i en ældre bygning. Det er charmerende og med til at skabe nogle hyggelige rammer. Værelserne er selvfølgelig moderne og har alle de faciliteter, man kan forvente af et luksushotel.

71 Nyhavn Hotel tilbyder bl.a. bar/lounge, restaurant og gratis morgenmad som tidligere gæster roser. De er også vilde med beliggenheden og det venlige personale. Parkering er tilgængelig.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Copenhagen Admiral Hotel

I top 3 over Københavns bedste hoteller

Med fantastisk beliggenhed ud til havnen blot få minutters gang til Nyhavn og Amalienborg ligger Copenhagen Admiral Hotel, der ligesom 71 Nyhavn Hotel er indrettet i en af de historiske lagerbygninger.

Her kan du vælge mellem flere forskellige værelsestyper, der alle har tv, minibar, pengeskab, kaffemaskine og premium sengetøj.

Admiral Hotel tilbyder desuden spa, bar/lounge, kaffebar og den populære restaurant SALT. Der er mulighed for at tilkøbe morgenmadsbuffet og parkering er tilgængelig ved hotellet.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

CitizenM Copenhagen Rådhuspladsen

To minutter fra Rådhuspladsen

Med central beliggenhed et stenkast fra Rådhuspladsen er CitizenM virkelig value for money. Her bor du lækkert og moderne til en rigtig attraktiv pris, der ofte er flere hundrede kroner under lignende overnatningssteder i centrum af København.

CitizenM har 238 værelser med bl.a. tv, køleskab, pengeskab, gratis wifi og premium sengetøj. Hotellet tilbyder desuden bar/lounge, restaurant, forretningscenter. Der er mulighed for parkering og morgenmadsbuffet mod betaling.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

NH Collection Copenhagen

Ved Knippelsbro og tæt på offentlig transport

I det gamle Nordea-hovedkvarter ved Knippelsbro (på Amagersiden) ligger det 5-stjernede NH Collection, der har en lang række værelsestyper – fra almindelige såkaldt basicværelser til lækre suiter.

På de moderne værelser finder du bl.a. minibar, fladskærmstv, pengeskab og pudemenu. Du har mulighed for at booke familieværelser og/eller værelser med fantastisk udsigt over København.

Faciliteterne på NH Collection tæller bl.a. fitness, kaffebar, bar/lounge og restaurant. Parkering og morgenmad tilbydes mod betaling.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

25Hours Hotel Indre By

Rigtig godt hotel i hjertet af København

Lækkert 4-stjernet hotel, der er nabo til Rundetårn. Du bor således centralt i København i gåafstand til en lang række af byens største seværdigheder.

Her kan du vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser af forskellig standard. På værelserne finder du bl.a. tv, pengeskab, gratis wifi, mulighed for at lave te/kaffe og gratis fyldt minibar.

25 Hours Hotel roses for den flotte indretning og tilbyder desuden bar/lounge, restaurant og kaffebar. Morgenmad kan tilkøbes.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Cityhub Copenhagen

Københavns bedste billige hotel

At det ikke behøver at være dyrt at bo godt i København, er Cityhub Copenhagen et godt eksempel på. Hotellet ligger endda centralt og tilbyder værelser med plads til fire personer – perfekt til den billige familieferie i København. De øvrige værelsestyper har delt badeværelse.

Cityhub Copenhagen har desuden spa, gratis wifi og døgnåben reception. Morgenmad kan tilkøbes. Der er ikke mulighed for parkering ved hotellet.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Zoku Copenhagen

I Ørestad tæt på DR Byen

Zoku Copenhagen er et lyst og moderne hotel med lækre værelser. Her bor du i Ørestad tæt på DR Byen og metro, der kan bringe dig til det centrale København på få minutter.

Hotellet byder bl.a. på bar/lounge, snackbar, restaurant og en skøn tagterrasse. På værelserne finder du elkedel, espressomaskine, pengeskab, stort fladskærmstv og gratis wifi.

I alt er der 160 værelser på Zoku Copenhagen, hvor der både er mulighed for at parkere og bestille morgenmad mod betaling.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 

Skt. Petri

5-stjernet hotel centralt i København

I bygningen, der engang husede Daells Varehus, ligger nu det lækre 5-stjernede Skt. Petri. Du bor i det centrale København tæt på seværdigheder og offentlig transport.

Skt. Petri har flere forskellige værelsestyper, der alle er moderne indrettet og har tv, minibar, elkedel, pengeskab og gratis wifi. Af faciliteter finder du bl.a. spa, fitness, bar/lounge og 2 restauranter. Morgenmad er tilgængelig og der er mulighed for at parkere mod betaling.

Se pris på hotels.com > Se pris på booking.com >

 


Det var Københavns bedste hoteller. Du finder et endnu større udvalg på f.eks. hotels.com, men ingen steder, der får lige så gode anmeldelser som ovenstående.

Du kan klikke ind på VisitCopenhagen for at få inspiration til oplevelser under dit ophold i byen.