Oplevelser i Odsherred

Der mangler bestemt ikke gode oplevelser i Odsherred, som er overraskende alsidig. Uanset om du er til natur, kultur, strand eller god mad, så finder du det her.

Odsherred er også et populært sted til ferien – i Rørvig og langs Sejerøbugtens kyst er der liv og glade dage i sommerperioden, hvor de besøgende finder det klassiske udvalg af ishuse, minigolf, cafeer og spisesteder.

Du skal dog også give dig tid til at tage på sightseeing – der er nemlig masser af gode oplevelser i Odsherred. Læs bare med herunder.

Oplevelser i Odsherred – det skal du se, gøre og lave

Vores forslag til, hvad du skal lave i Odsherred er alsidige med aktiviteter og seværdigheder for både børn og voksne. Vi håber, du finder inspiration til din ferie uanset om du er til f.eks. smuk natur, aktiv ferie eller kunst, kultur og historie.

1. Ha’ en sjov dag i Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland er en forlystelsespark med en lang række forskellige aktiviteter og forlystelser som f.eks. vandrutsjebaner, gokartbaner, legeområder, trampoliner, temaområder og meget meget mere.

Udvalget af aktiviteter er enormt, og Sommerland Sjælland har primært børn og familier som målgruppe. Parken er åben i sommermånederne og tilbyder desuden mulighed for overnatning og mad og drikke.

2. Se flot kunst på Odsherred Kunstmuseum

I Asnæs kan du besøge Odsherred Kunstmuseum, der primært koncentrerer sig om malerier med fokus på Odsherred og landskabet i området.

Du kan også se en lang række værker af Odsherredmalerne, der var en kunstnerkoloni, som boede i Odsherred i 1930’erne. Museet har både faste og skiftende udstillinger. Se mere om Odsherred Kunstmuseum.

3. Bo på det imponerede Dragsholm Slot (og spis god mad)

Ved Hørve ligger det smukke og imponerende Dragsholm Slot, som i dag er indrettet som overnatningssted med tilhørende restaurant, der har fået én stjerne i Michelinguiden.

Slottet har i alt 34 værelser fordelt på flere værelsestyper, der er smagfuldt indrettede med bl.a. pengeskab, aftenopredning og gratis wifi. Af faciliteter kan nævnes have, fitness, bar/lounge og gratis udlån af cykler. Dragsholm Slot ligger desuden tæt på en 18-hullers golfbane.

Vores valg til overnatning i Odsherred: Hotel Højbysø
oplevelser i odsherred
Dragsholm Slot byder både på god overnatning og lækker mad

4. Tag en tur på stranden

Odsherred har flere rigtig dejlige strande. Uanset hvor du booker overnatning, så er der ikke langt til en god badetur. Men hvilke strande er så bedst?

Det er der selvfølgelig delte meninger om, men især Gudmindrup Strand og Hønsinge Lyng i Sejerøbugten og nordkysten ved Rørvig byder på lækker sandstrand.

Alle steder er børnevenlige, og har du de mindste med på stranden, så find en plads i nærheden af livredderen, der er på plads ved Gudmindrup og i Rørvig ved Kabelhuset i skolesommerferien.

Der er selvfølgelig andre strande at vælge mellem, men uanset hvor du hopper i vandet, så husk at følge de 5 gode baderåd her.

5. Besøg Anneberg Kulturpark

Anneberg Kulturpark lige syd for Nykøbing er et stort kultur- og naturområde. Her lå tidligere et sindssygehospital, men i dag huser de mange bygninger et stort udvalg af aktiviteter og seværdigheder.

Du kan f.eks. besøge Kunstnerfløjen, Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum, Odsherred Kulturhistoriske Forening og den såkaldte Fødevarehub med lokale fødevareproducenter.

På det store grønne område omkring Anneberg kan du også gå på opdagelse i skulpturparken 17 goals on my mind. Anneberg Kulturpark er desuden vært for diverse arrangementer. Se mere om Anneberg Kulturpark.

Tæt på Anneberg kan du desuden besøge Hempel Glasmuseum og Odsherred Museum, som især har fokus på områdets kulturhistorie. Der er bare rigtig mange muligheder i og omkring Anneberg Kulturpark, der er en af de bedste oplevelser i Odsherred.

6. Nyd en dejlig miniferie

Er du typen, der godt kan lide at have det meste arrangeret hjemmefra, når du tager på ferie, så skal du booke et pakkeophold. Her har du udover overnatningen som regel også flere måltider og fordele inkluderet.

I Odsherred kan du f.eks. tage på miniferie på Hotel Højbysø, der ligger 3,5 km fra Sommerland Sjælland. Her bor du på charmerende lyse værelser, der leder tankerne hen på et badehotel. I pakken får du bl.a. morgenmad inkluderet, og du kan vælge ophold fra 3-8 dage.

Holbæk er en rigtig hyggelig by

7. Snup en kølig (eller burger) på Haveje

Haveje har flere strandbarer rundt om i Danmark, og en af dem ligger ved Gudmindrup Strand. Her kan du snuppe en øl, drink eller cocktail, men der er også mulighed for at få lidt at spise.

Haveje er der altid god stemning og kreahjørne for børnene. Strandbaren arrangerer af og til events som f.eks. koncerter. Et cool sted, der er svær at forlade.

8. Oplev hyggelige Holbæk

Ingen ferie i Odsherred uden et besøg i hyggelige Holbæk, der er kendt for sin historiske bykerne med gamle huse og smalle gader. På din tur rundt i byen skal du holde øje med de fine gavlmalerier, og så skal du besøge havnen, der er hjem for en række flotte træskibe.

Holbæk har et aktivt kulturliv med teater, biograf, koncertsteder og museer, hvor især det spændende Holbæk Museum kan anbefales. Her kan du se 12 charmerende bindingsværkshuse indrettet som i gamle dage. Det ældste hus er fra 1660.

9. Se stedet hvor Solvognen blev fundet

I Trundholm Mose kan du se det sted, hvor Solvognen blev fundet. Solvognen er udført i guld og bronze og forestiller en hest, der trækker en solskive.

For enden af Trundholm Mosevej er der en bred kunstinstallation og information om bronzealderfundet. Selve Solvognen skal du til Nationalmuseet i København for at se.

10. Ha’ nogle sjove dage til Vig Festival

Vig Festival er en populær årlig musikfestival, der byder på et varieret program med forskellige genrer som f.eks. rock, pop, hip-hop og dansktop. Udover musikken er der også andre aktiviteter og underholdning som f.eks. stand-up, ligesom du kan finde madboder og markedsplads.

Det er i høj grad en familiefestival med mange aktiviteter for børn. Der er også mulighed for at overnatte. Se mere om Vig Festival her.

oplevelser i odsherred
Så er det festivaltid

11. Tag på en dejlig sommerhusferie

Odsherred er populær til en dejlig sommerhusferie. Der er masser af skønne huse at vælge mellem – du skal bare finde ud af hvor i Odsherred, du vil bo. Skal det være Rørvig, langs Sejerøbugten eller måske Sjællands Odde?

Der er selvfølgelig mange andre muligheder, og udlejningshusene fås i alle prisklasser og størrelser. Skal du holde ferie i Odsherred i skoleferierne, så anbefaler vi, at du booker i god tid – især hvis du har særlige krav til huset. Find rabatkoder og last minute tilbud her.

12. Hils på dyrene i Odsherred Zoo

I Asnæs kan du hilse på dyrene i Odsherred Zoo, der også har et redningscenter for eksotiske dyrearter tilknyttet. Ved et besøg i Zoo’en er du samtidig med til at hjælpe dyrene i nød.

Du kan lære mere om dyrene og høre om nogle af de redningsaktioner stedet har deltaget i. Der er også mulighed for at se fodringer og høre foredrag. Se mere om Odsherred Zoo.

13. Oplev det smukke landskab i UNESCO Global Geopark Odsherred

Det meste af Odsherred er en del af en Geopark, der af UNESCO er blevet udpeget som et sted med unik geologi, som har været med til at forme det imponerende landskab.

Du kan bl.a. opleve dale, bakker, skov, søer og mose foruden 160 km kystlinje. Der er adskillige smukke steder i geoparken du kan besøge – se mere i denne folder med kort over 12 udvalgte områder og seværdigheder.

14. Få en gourmetoplevelse på Restaurant MOTA

Den fremragende Restaurant MOTA, der ligger i forbindelse med Anneberg Kulturpark, har fået én stjerne i Michelinguiden. Her sørger Claus Henriksen for en lækker gourmetoplevelse i hyggelige omgivelser.

Restauranten benytter lokale råvarer i sæson, og hvor ellers end i Lammefjordens muld kan man finde og dyrke lækre ingredienser til madlavningen. Se mere om åbningstider og aktuel menu på restaurantens hjemmeside.

Havnen i Rørvig er et populært sted om sommeren