Der mangler ikke gode oplevelser i Løkken. Den populære badeby tiltrækker tusindvis af turister i sommermånederne, hvor byen syder af glad feriestemning.
Der er da også nok at fornøje sig med i byen, der selvfølgelig har sin andel af cafeer, ishuse og spisesteder. Stranden er selvfølgelig det store træplaster, men der er mange andre aktiviteter i Løkken. Læs bare med herunder.
Oplevelser i Løkken – det skal du se, gøre og lave
Vores forslag til, hvad du skal lave i Løkken er alsidige med aktiviteter og seværdigheder for både børn og voksne. Vi håber, du finder inspiration til din ferie uanset om du er til f.eks. smuk natur, aktiv ferie eller kunst, kultur og historie.
1. Tilbring en dejlig dag på stranden
Den lange sandstrand med de ikoniske badehuse og indbydende klitter er den direkte årsag til at mange turister besøger Løkken. Du kan f.eks. nyde solen, snuppe en badetur eller bygge sandslotte.
Børnefamilier kan med fordel finde en plads i nærheden af livredderen, der er på plads i skolesommerferien. Læs om de 8 baderåd her.
Langs kysten er der også mulighed for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter som surfing, kitesurfing, stand-up paddle og windsurfing – se mere hos North Shore Surf.
2. Besøg Rubjerg Knude Fyr og det imponerende klitlandskab
Lige nord for Løkken ligger et imponerende klitlandskab, der leder tankerne hen på Sahara. Landskabet er i sig selv fantastisk og helt unikt, men du kan også besøge det ikoniske Rubjerg Knude Fyr.
Fyret blev opført i år 1900, men pga. sandflugt og erodering af kysten er det nu flyttet 70 meter ind i landet. Du har mulighed for at komme op i fyret, hvorfra du har en fantastisk udsigt.
3. Ha’ en sjov dag i Fårup Sommerland
Børn og barnlige sjæle vil elske en tur i Fårup Sommerland. Den populære forlystelsespark har masser af aktiviteter, der kan holde jer beskæftigede i timevis.
Der er bl.a en lang række forskellige rutsjebaner og et godt børnetivoli, men vandhunde vil uden tvivl også synes godt om forlystelsesparken, der har Danmarks største og vådeste vandland.
I alt har Fårup Sommerland over 60 forlystelser og aktiviteter, der inkluderer bl.a. skattejagt, robåde, hesteridning, hoppepuder og trampoliner. Her kommer ingen til at kede sig og især for børnene vil det være en af de bedste oplevelser i Løkken.
Vores valg til overnatning i Løkken: Kallehavegaard Badehotel
4. Bo godt på din ferie i Løkken
Din ferie er dyrebar og selvfølgelig skal du bo godt, når du besøger Løkken. Og hvorfor ikke vælge et badehotel og bare nyde den klassiske vesterhavsferie.
Se nærmere på det dejlige og anmelderroste Kallehavegaard Badehotel, der er opført i 1902 og på vores liste over Danmarks bedste badehoteller. Vi skal også anbefale Hotel Løkken Strand, hvor du har mulighed for at booke familieværelser med plads til fire personer.
Der er flere andre muligheder for at bo godt. Ønsker du en fuldt udstyret lejlighed, så er det populære Litorina Apartments værd at kigge nærmere på. Her kan du bo i 2-værelses lejligheder med plads til fire personer.
5. Lær om livet under havoverfladen på Nordsøen Oceanarium
I Hirtshals, ca. 33 km fra Løkken, kan du besøge Nordsøen Oceanarium (tidl. Nordsømuseet), der viser et bredt udvalg af dyrearter fra livet under havoverfladen.
I Nordeuropas største aquarium kan du bl.a. se hajer og klumpfisk, men der er også rørebassiner og et sælarium med mulighed for at komme tæt på dyrene.
Nordsøen Oceanarium er en del af en forskerpark og et godt sted at lære mere om havets dyreliv med særlig fokus på Nordsøen. Klik ind Nordsøen Oceanariums hjemmeside for at se dagsprogram og fodringstider.
6. Prøv de mange aktiviteter i Action House
Action House (Løkken Funcenter) tilbyder en række forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Der er f.eks. legeland, bowling, skydesimulator, lasergame og virtual reality.
Det over 11.000 m² store aktivitetscenter har desuden det de selv kalder et af verdens største gokartcentre. Se mere om Action House.
7. Kig indenfor i det flotte Børglum Kloster
Blot syv kilometer fra Løkken ligger det flotte Børglum Kloster. Engang lå her en kongsgård og senere et bispesæde, men i dag er Børglum mest kendt som kloster for Præmonstratenserordenen.
Du har mulighed for at besøge klostret, der har en række spændende udstillinger med fokus på kunst, kultur og historie. Du kan også se en fuldstændig kopi af det berømte Bayeux-tapet, der er mere end 1000 år gammelt.
På området er der desuden kirke og urtehave. Børglum Kloster arrangerer løbende events, der også kan være sjovt og spændende for børnene. Se mere på klostrets hjemmeside.
8. Tag på en dejlig sommerhusferie
Området omkring Løkken og Blokhus i Nordjylland er superpopulært til en dejlig sommerhusferie. Der er masser af skønne huse at vælge mellem – også med plads til vennegruppen eller den store familie.
Udlejningshusene fås i alle prisklasser – skal du holde ferie i Løkken i skoleferierne, så anbefaler vi, at du booker i god tid – især hvis du har særlige krav til huset. Find rabatkoder og last minute tilbud her.
9. Se flot kunst på Vendsyssel Kunstmuseum
I Hjørring kan du besøge Vendsyssel Kunstmuseum, der har en flot samling af dansk kunst fra det 20. og 21. århundrede. Der er værker af bl.a. Svend Engelund, Johannes Hofmeister og Anna Maria Lütken.
Et fællestræk for de mange kunstnere du kan opleve på museet er inspirationen fra landskabet i Nordjylland. Vendsyssel Kunstmuseum arrangerer skiftende udstillinger samt forskellige kulturarrangementer. Tjek udstillinger, åbningstider og kalender på museets hjemmeside.
10. Oplev Vestkysten på en safari
Safari? Er det ikke noget, der foregår i Afrika? Jo, og på Vestkysten, hvor du kan tage med Outnatures 4-hjulstrækker på opdagelse i Løkken og omegns smukke natur.
Med guide kan du f.eks. opleve Rubjerg Knude og bunkerbatteriet og køre langs stranden. Der er flere stop undervejs på den 2,5 time lange tur, der er arrangeret af Outnature, som har flere andre ture og aktiviteter på programmet – se mere her.
11. Følg produktionen i Bolcheriet (og lav din egen slikkepind)
I Bolcheriet i Løkken kan du følge produktionen af de lækre håndlavede bolsjer, som du selvfølgelig får lov til at smage. I løbet af året, typisk i skoleferierne, har du mulighed for at lave din egen slikkepind. Se mere om datoer og tidspunkter.
12. Hop på cyklen og kør ud i det blå
Området omkring Løkken er perfekt at udforske på cykel. Der er masser af kringlede stier og veje uden meget trafik, og undervejs kan du snuppe en strandtur eller nyde den smukke natur.
Du kan tage på endagsture eller finde overnatning undervejs. Endemålet kunne være f.eks. være Skagen eller Søndervig. Du kan leje cykel i Løkken, hvor du også kan få forslag til ruter, men du har selvfølgelig også mulighed for selv at medbringe en.
13. Snup en dejlig miniferie
Er du typen, der godt kan lide at have det meste arrangeret hjemmefra, når du tager på ferie, så skal du booke et pakkeophold. Her har du udover overnatningen som regel også flere måltider og fordele inkluderet.
I og omkring Løkken er der flere muligheder for at tage på miniferie. Først og fremmest skal du se nærmere på det hyggelige Børglum Mejeri, der er nabo til klostret. På Børglum Mejeri får du bl.a. morgenmad og kaffe/kage inkluderet.
En anden mulighed er Fårup Skovhus, der ligger i gåafstand til stranden og kun seks km fra Fårup Sommerland. Her er bl.a. halvpension inkluderet.
14. Spil en runde golf
I Løkken Golfklub er gæster velkommen. Her kan du udfordre dig selv på den velholdte bane, hvor vestenvinden nok skal spille dig et puds.
Både nybegyndere og erfarne golfspillere vil uden tvivl finde banen spændende. Du kan se mere om golfklubben og hvordan du får adgang som gæst lige her.